Etableringslån til fiskeri for lånegivere

Etableringslån til fiskeri er et særlig risikovilligt lån, som henvender sig til unge fiskere med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift.

Etableringslån til fiskeri er et særlig risikovilligt lån, som henvender sig til unge fiskere med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift.

Lånet kan dække den yderste del af investeringen – i praksis den del som overstiger 85 pct. af aktivværdierne. Har fiskeren behov for finansiering inden for 85 pct. af den samlede investering, kan vi supplere finansieringen med et af vores Vækstlån.

Et Etableringslån til fiskeri er efterstillet anden lånefinansiering og er uopsigeligt fra Vækstfondens side. Lånet tæller derfor ligesom egenkapitalen på balancen og medvirker til at styrke soliditeten over for pengeinstituttet, øvrige kreditorer og omverdenen i det hele taget.

Etableringslån er baseret på et samarbejde med Finans Danmark og Landbrug & Fødevarer.