Vækstfondens podcasts

Vækstfondens podcast-serie 'Sæt i gang - Vækstfondens guide til iværksætteri' er skabt for at inspirere og dele ud af gode råd og viden til iværksættere, virksomheder og andre aktører i økosystemet. Serien tager fat i emner og problemstillinger, der knytter sig til at starte virksomhed, og vi får både iværksætterens egne erfaringer og eksperternes synsvinkel. Hør dem fra ende til anden eller vælg den podcast, der er relevant for netop dig.

Sæt i gang - Vækstfondens guide til iværksætteri

Podcast

Explainer: Sådan laver du det gode pitch

Hvordan laver du det gode pitch? Du har startet din virksomhed og skabt et godt produkt, nu skal du pitche det til investorerne. Men hvad bedømmer de dig egentlig på, og hvad skal du huske at have med i dit pitch-deck? Og er elevator-talen egentlig blot en myte, eller skal du også øve dig på sådan en? Jacob Bratting, partner i VF Investering i Vækstfonden, giver sine bedste råd til, hvordan du laver det gode pitch.

Podcast

Case: Sådan laver du det gode pitch

Jasenko Hadzic er CEO og co-founder af virksomheden Tame. I dette afsnit fortæller han om sin rejse med Tame, der er en platform for virtuelle events, og hvordan han pitchede ideen og virksomheden til en række investorer.

Podcast

Explainer: Sådan bliver du iværksætter

Hvordan kommer du fra den gode ide til livet som iværksætter? Hvad skal du huske, og hvilke faldgrupper findes der, når du starter din egen virksomhed? Erik Balck, serie-iværksætter og Managing Partner i VF Investering hos Vækstfonden, giver sine bedste råd til, hvordan du vender din gode ide til en succesfuld virksomhed.

Podcast

Case: Sådan bliver du iværksætter

Som nybagt far blev Thomas Hermansen overrasket over, at der ikke fandtes noget danskproduceret babymad med danske råvarer i det lokale supermarked. Det blev til en ide, han ikke kunne slippe igen, og Fra Fejø var født. Hør Thomas' rejse fra ide til virksomhed og få hans bedste råd til, hvordan du kan springe ud i livet som iværksætter.

PODCAST

Explainer: Sådan finansierer du din virksomhed

Hvor går du hen, når du skal skaffe finansiering til din virksomhed? Og hvordan finder du ud af, hvem der er de rette at søge ekstern finansiering hos? Tine Lindgreen, Erhvervskundechef i VF Udlån hos Vækstfonden, guider igennem de hyppigste finansieringsmuligheder for iværksættere og hvilke overvejelser, du bør gøre, inden du søger dem.

Podcast

Case: Sådan finansierer du din virksomhed

I efteråret 2014 stiftede Stine Schulz Learningbank, og i maj 2015 kom første investor til, og Learningbank A/S blev en realitet. Siden har Stine været på en længere rejse for at skaffe kapital til virksomheden, og i dette afsnit kan du høre Stines tanker om og råd til, hvordan du kan søge ekstern finansiering til din virksomhed.

Kontakt

Katrine Villarreal Villumsen

Chefkonsulent