Ny medarbejderrepræsentant i Vækstfondens bestyrelse

17. juni, 2022

Stemmerne fra valget af medarbejderrepræsentanter til Vækstfondens bestyrelse er optalt, og resultatet er et nyt medlem af bestyrelsen i form af Charlotte Christensen-Degn samt et genvalg af Christoffer Ring pr. 1. juli 2022.

Charlotte Christensen-Degn er erhvervskundechef i VF Udlån, hvor hun har arbejdet i 4,5 år. Christoffer Ring er ansvarlig for Vækstfondens juridiske område, der dækker udlånsaktiviteten i Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, og har også siddet i bestyrelsen i en del af den foregående periode.

“Vi vil gøre vores yderste for leve op til jeres tillid og repræsentere hele Vækstfonden i bestyrelsesarbejdet. Valgkampen viste, at mange af jer var gode til at komme med input og perspektiver på, hvad et bestyrelseskandidatur bør indebære. Vores dør vil selvfølgelig fortsat stå på vid gab for input og refleksioner fra jer alle,” fortæller medarbejderrepræsentanterne.

Valgresultatet betyder, at Jacob Bratting Pedersen træder ud af bestyrelsen den 30. juni 2022 som medarbejderrepræsentant, men fortsætter som 1. suppleant.

Vækstfonden vil gerne takke Jacob for en stor indsats som medarbejderrepræsentant de sidste fire år.

Udover de to medarbejderrepræsentanter, ledes Vækstfonden af en professionel bestyrelse med op til seks medlemmer, der alle er udvalgt af erhvervsministeren. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges i en periode op til to år. Se alle medlemmer af bestyrelsen her.

Læs også

Gående samtale hos Vækstfonden
15-06-2022
Rapport

Investorer forpligter sig til mere diversitet: Første rapport viser stort potentiale

Den første af i alt tre årlige rapporter, der skal sikre større indsigt i kønsdiversiteten i det danske startup-miljø, er nu udkommet. Rapporten viser et opløftende potentiale for at øge mangfoldigheden i det danske startup-miljø og selvom nogle mål er nået, så er der endnu vigtigt arbejde at gøre.

Bornholm
13-06-2022

Ses vi på Folkemødet 2022 den 16.-19. juni?

Folkemødet 2022 finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. Her dyrkes den demokratiske samtale for at mindske afstanden mellem borger og beslutningstager. Folkemødet er en fysisk ramme og en demokratisk ambition, som medskabes af hundredvis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder. Også i år deltager Vækstfonden på Folkemødet.

09-06-2022

Bæredygtig startup henter 22 millioner til at lave fond af fødevarespild

Reduced bruger protein, grøntsager og andre næringskilder, som er tilovers i fødevareindustrien og landbruget til at producere fond. Nu skal en millioninvestering fra blandt andet Vækstfonden udvide sortimentet af bæredygtige fødevarer.