Analyse

Iværksætteråret der gik: Så mange virksomheder slog dørene op i 2021

12. januar, 2022

Trods Coronakrisen er 32.494 nye virksomheder blevet stiftet i det forgangne år. Vækstfonden er dykket ned i tallene. Se her, hvordan det er gået i din kommune.

Vi kan igen i år konstatere, at Danmark er god til at holde erhvervsaktiviteten oppe. Antallet af nye virksomheder, der er startet i 2021, er steget med 3.213 siden sidste år. Det er en stigning på 11 %. I alle landets regioner har der været en stigning i forhold til 2020. Her er antallet af nystartede CVR-numre pr. region i 2021:

”Det er fantastisk at se udviklingen i Danmark. Det viser, hvor dygtige vi danskere er, til at holde gang i maskineriet trods hårde tider. Det er vigtigt for fremtiden at holde gang i innovationen, så vi sikrer vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det meget glædeligt, at de gode idéer stadig blomstrer rundt omkring i hele landet,” siger Jens Mølby, udlånsdirektør i Vækstfonden.

Det er de store byer, der har været mest entreprenante i det forgange år. Men vi ser generelt en stor fremgang i hele Danmark. Når man frasorterer de større bykommuner (Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense), ser listen over de mest fremstormende kommuner således ud:

  • Vejle kommune – 788
  • Kolding kommune – 556
  • Silkeborg kommune – 534
  • Roskilde kommune – 519
  • Esbjerg kommune – 508

Vækstfonden finansierer virksomheder i hele Danmark inden for alle brancher, og den vigtigste opgave for Vækstfonden er netop at skabe arbejdspladser og vækst i hele Danmark. Nogle af de virksomheder, Vækstfonden har været med til at finansiere, er bl.a. LastObjectDansk Tang og Landfolk.

Du kan se hele listen over nystartede virksomheder* for alle kommuner her: Nystiftede CVR i 2021.

*Data stammer fra CVR-registeret og dækker udelukkende selskabsformerne A/S og ApS.

Læs også

Pige der går ved søerne
22-04-2021
Nyhed

Danske investorer underskriver fælles mål for diversitet

Danske investorer underskriver i dag en række målsætninger for diversitet i et fælles Diversity Commitment. Målene, som investorerne selv har defineret, skal være med til at sikre fælles rapportering af data for at skabe større indsigt i diversiteten i det danske startup-miljø og ikke mindst skal målsætningerne være med til at fremme lige adgang til investeringer, så Danmark som iværksætternation får udnyttet det fulde potentiale for nye virksomheder.

23-06-2021

Dansk Vækstkapital III er en realitet

Det offentlig-private samarbejde, Dansk Vækstkapital III, har annonceret sin første closing på 1,5 mia. danske kr. Det er endnu en milepæl for det unikke samarbejde, der forvaltes af Vækstfonden. Med den nye fond er Vækstfonden, ATP, PKA, Jyske Bank og en række erhvervsdrivende fonde med til at sikre risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder i hele Danmark.

12-07-2021
Analyse

Ventureinvesteringer i danske startups fastholder momentum i Q2

Det danske venturemarked fastholder momentum i andet kvartal af 2021, hvor der igen er sat en ny kvartalsrekord for ventureinvesteringer i danske startups.