Pressemeddelelse:

Ny genstartspulje åben: De første penge på vej ud at arbejde hos danske virksomheder

Shipping terminal

15. februar, 2021

Det nye tiltag, Genstartsfonden, som oprettes ved et statsligt kapitalindskud i Vækstfonden, er nu åben. Dermed skal Vækstfonden sende 3 mia. kr. ud til danske virksomheder i form af ansvarlig lånekapital og egenkapital. Vækstfonden arbejder allerede på konkrete sager for mere end 200 mio. kr., og det er vigtig kapital, der skal sikre, at virksomhederne får iværksat de rigtige investeringer ovenpå Coronakrisen.

3 mia. kr. Så mange penge skal i løbet af det næste år ud at arbejde i form af såkaldt genstartskapital. Regeringen og en lang række af Folketingets partier har etableret den nye fond, Genstartsfonden, for at sikre solvens i ellers sunde virksomheder, der har brug for tålmodig kapital til at komme godt ud på den anden side af krisen.

Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Vi skal undgå, at krisen sætter sig fast i de danske virksomheder. Med det brede net af hjælpepakker holder vi hånden under virksomhederne her og nu, men en genstart af erhvervslivet kræver også langsigtede initiativer, hvor hårdt ramte brancher får den rette hjælp til de rigtige investeringer. Derfor er jeg meget glad for, at Genstartfonden nu er åben. Her får vi mulighed for at understøtte stærke væksteventyr og skabe nye arbejdspladser.”

Det er netop egenkapitallignende finansiering, virksomhederne har behov for lige nu, fortæller Vækstfonden:

”Mange danske virksomheder har behov for at styrke deres soliditet, så de kan forsætte med at lave nye investeringer og udvikle deres forretning. Siden marts har de været nødt til at bruge af reserverne, og det er de reserver, vi vil medvirke til at fylde op med egenkapital og ansvarlige lån,” fortæller Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden og fortsætter:

”Vi står lige nu på et afgørende tidspunkt i krisen. Vaccinationerne betyder, at vi kan skimte en vending ude i horisonten, så det handler om, at vi undgår, at krisen bider sig så meget fast, at mange virksomheder når at dreje nøglen om. Derfor skal kapitalen fra Genstartsfonden sikre, at danske virksomheder fortsat kan investere i at stå stærkt, når økonomien vender og dermed være med til at skabe vækst og arbejdspladser.”

Kapitalen fra Genstartsfonden kommer fra Vækstfonden i form af egenkapital og ansvarlige lån.

Er du på udkig efter kapital fra Genstartsfonden?

Kontakt Vækstfonden lige her: E-mail:kontakt@vf.dkeller mobil: +45 35 29 86 00

Læs mere om genstartskapital fra Vækstfonden ligeher.

Seneste nyheder

23-12-2021

Danske Cirqle vil gøre genbrugsemballage til normen

Iværksættervirksomheden Cirqle leverer genbrugsemballage på abonnement, og dét har potentiale til at reducere CO2-udledningen i bl.a. måltidskasse-branchen markant. Nu har virksomheden hentet den første investeringsrunde med både Vækstfonden og flere prominente investorer ombord. Med den friske kapital i ryggen vil Cirqle revolutionere vores måde at bruge emballage på.

Bro
22-12-2021

Unikt partnerskab baner vejen for danske iværksættere og vækstvirksomheder gennem et årti

Dansk Vækstkapital står som et stærkt et eksempel på, hvordan det offentlige og private i fællesskab kan investere i tidlige vækstvirksomheder. Et helt særligt partnerskab mellem det offentlige og private, som skaber både finansielt afkast og samfundsafkast, og som også har vakt stor international opmærksomhed. I mere end et årti har samarbejdet nu bidraget til at udvikle det danske marked for risikovillig kapital i samarbejde med private investorer.

Cyklister foran Christiansborg
22-12-2021

Forlængelse af Covid-19 garantier i 2022

Siden starten af marts 2020 har Vækstfonden ydet en række lån og garantier, der skal bidrage til at holde hånden under danske virksomheder igennem Coronakrisen. Produkterne stod til at udløbe pr. 31. december 2021, men der er nu indgået en aftale om forlængelse af garantierne. Vi forventer at få nye bekendtgørelser i medio januar.