Nyhed

Midtjyske virksomheder har succes med at tiltrække finansiering

18. februar, 2021

25 procent af Vækstfondens finansiering i 2020 er gået til virksomheder i Region Midtjylland, der nyder godt af et stærkt og tæt samarbejde mellem Erhvervshus Midtjylland og Vækstfonden.

Det står vist lysende klart for enhver, at 2020 har været et svært år for mange virksomheder. Men der er lyspunkter i det midtjyske erhvervsliv. Knap 300 innovative virksomheder i Midtjylland har nemlig formået at tiltrække finansiering.

Erhvervshus Midtjylland er den midtjyske indgang til specialiseret vejledning og sparring for alle midtjyske iværksættere og virksomheder – herunder hjælp til finansiering.

Og netop når vejledningen handler om finansiering, spiller Vækstfonden en særlig rolle. Vækstfonden er nemlig med til at finansiere virksomheder over hele landet på alle stadier af deres udvikling med at sikre risikovillig finansiering.

Sammen opdyrker de to aktører de lokale potentialer. Det tætte samarbejde er med til at sætte Midtjylland på verdenskortet, og skabe stærke virksomheder, der lyser op både i resten af landet, men også udenfor landets grænser:

”I Erhvervshus Midtjylland er vi glade for vores tætte samarbejde med Vækstfonden. Sammen arbejder vi for at sikre vækst og udvikling i Midtjylland. Det er helt afgørende, at vi i fællesskab kan være med til at hjælpe og understøtte virksomhederne - også i svære tider som vi oplever nu, hvor Coronakrisen sætter sine spor i erhvervslivet”, siger Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland.

De gode idéer dyrkes lokalt

De midtjyske virksomheder viser gang på gang, at uanset om man er på udkig efter fremtidens grønne løsninger eller den nyeste digitale trend, så skal man kigge mod Midtjylland:

”Lokale partnerskaber sikrer, at vi får bragt lokal viden i spil. Erhvervshus Midtjylland har en indgående viden om de potentialer, men også de udfordringer, de midtjyske virksomheder står overfor. Her vil vi være med til at bidrage med risikovillig og tålmodig finansiering”,understreger Henrik Larsen, Senior Director i Vækstfonden.

Så opfordringen er klar: Bliv ved med at dyrke de gode idéer lokalt. Det er blevet endnu vigtigere under Coronakrisen at sikre innovation i hele Danmark. Og der er hjælp at hente hos aktører som Erhvervshus Midtjylland og i Vækstfonden, der står klar til at være med på væksteventyret!

Innovativ fragtservice på abonnement

En af de virksomheder, der har nydt godt af det tætte samarbejde mellem Erhvervshus Midtjylland og Vækstfonden er Freightsolution fra Herning, der sælger fragtservice på abonnement.

Omkostninger til fragt er svære at gennemskue for mange virksomheder. Derfor har Freightsolution udviklet software til optimering af fragt. Den hjælper kunderne til at sammenligne forskellige tilbud fra transportører og kontrollere fakturaer.

Platformen giver gennemsigtighed for kunderne, for prisen er ikke det eneste vigtige. Logistikken spiller også en stor rolle, og at kunderne får ro i maven, når der er styr på deres omkostninger til fragt. Ifølge direktøren har både Erhvervshus Midtjylland og Vækstfonden været guld værd for iværksættervirksomheden:

”Vi oplever, at både Erhvervshus Midtjylland og Vækstfonden kun er interesseret i vores virksomheds fremtid og vækst og ikke blot i at skubbe så mange virksomheder gennem systemet som muligt. Det betyder rigtig meget.”

Freightsolution har ingen konkurrenter, men det er et spørgsmål om tid, vurderer de tre iværksættere. Og de er klar!

Seneste nyheder

29-03-2021
Årsrapport 2020:

Dansk Vækstkapital II fortsætter høj aktivitet trods Coronakrisen: 58 nyinvesteringer fra porteføljefonde

Året i Dansk Vækstkapital II har, ligesom i resten af verden, været præget af Coronakrisen. Men aktiviteten er fortsat, og fonden kigger tilbage på et år med to nye fondsinvesteringer og god investeringsaktivitet blandt porteføljefondene. Årets resultat lander på 142 mio. kr. og bringer fondens akkumulerede resultat i plus for første gang.

26-03-2021
Årsrapport 2020:

Dansk Vækstkapital I leverer overskud på trecifret millionbeløb og har bidraget til at skabe mere end 3000 arbejdspladser

Dansk Vækstkapital I lander endnu et flot årsresultat med et overskud på 331 mio. kr. i 2020. Det er syvende år i træk, at fonden leverer overskud, og den har samtidigt medvirket til at skabe mere end 3000 jobs siden sin etablering i 2011.

25-03-2021

Eat Grim: Startup vil have grimme grøntsager på danskernes tallerken

Den danske fødevarevirksomhed Eat Grim vil have danskerne til at spise grimme frugter og grøntsager. Siden 2018 har selskabet, der er stiftet af Petra Kaukua og Carolin Schiemer, arbejdet for at bekæmpe madspild og give grimme afgrøder et nyt liv på forbrugernes tallerkener. Med et lån fra Vækstfonden skal Eat Grim ud til endnu flere kunder.