Pressemeddelelse

Vækstfonden skal sikre soliditet til coronaramte erhverv

Statue foran Christiansborg

25. november, 2020

Regeringen og en lang række af Folketingets partier er blevet enige om en aftale om Genstartsfonden, der skal sende kapital ud til virksomheder inden for sektorer, som er ramt af Coronakrisen. Genstartsfonden skal styrke soliditeten i virksomheder i bl.a. turisme- og oplevelsesindustrien og små og mellemstore industrivirksomheder. Kapitalen er vigtig for, at sunde virksomheder fortsat kan foretage nødvendige investeringer. Vækstfonden tilføres 3 mia. kr. som en del af aftalen.

Coronakrisen bringer stadig stor usikkerhed med sig, og det har konsekvenser for mange danske virksomheder landet over. Derfor har Regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier indgået en ny aftale om Genstartsfonden, som tilfører Vækstfonden ekstra tre milliarder kr. til at sikre en god genstart for danske virksomheder under og efter krisen. Målet er, at især virksomheder inden for turisme, oplevelse, sport og underholdning, men også små og mellemstore industrivirksomheder hjælpes ud på den anden side af krisen uden at gældsætte sig yderligere.

Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden:
”Mange virksomheders egenkapital er blevet udhulet under Coronakrisen, og det betyder, at der kan være mange sunde virksomheder, hvis vigtige investeringsprojekter lige nu ikke kan gennemføres. Det er derfor helt rigtigt, at der nu igangsættes initiativer, som kan hjælpe virksomhederne, uden at de gældsætter sig yderligere. Det skal vi være med til at sikre med Genstartsfonden,” siger Rolf Kjærgaard og fortsætter:

Og vi skal være med til at sikre, at små og mellemstore industrivirksomheder kan blive ved med at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark"

- Rolf Kjærgaard, CEO i Vækstfonden

”Når vi fx kigger på turismeindustrien, er der mange sunde virksomheder, der hvert år skaber grundlag for udenlandske og danske turisters mange millioner overnatninger – dem skal vi understøtte igennem krisen. Og vi skal være med til at sikre, at små og mellemstore industrivirksomheder kan blive ved med at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.”

En anden vigtig del af aftalen er, at Vækstfonden skal være med til at holde hånden under industrivirksomheder, der også er hårdt ramt af den globale nedlukning. Det kan fx være virksomheder inden for fremstilling og transport. Vækstfonden kan investere direkte i virksomhederne eller yde ansvarlige lån, som banken kan tælle med som om, de var tale om egenkapital. Dermed skal de tre milliarder fra Genstartsfonden sikre langsigtet og risikovillig kapital til danske virksomheder over hele landet.

Læs mere om Genstartsfonden her

Seneste nyheder

Mand der sidder i en have
03-12-2020
Pressemeddelelse

Fra Fejø: Lokale frugtprodukter til hele Danmark

Som nybagt far blev Thomas Hermansen overrasket over, at der ikke fandtes noget danskproduceret babymad med danske råvarer på markedet. Derfor besluttede han at lave det selv, og med en familiær relation til Fejø faldt det ham naturligt, at frugten derfra skulle være fundamentet for virksomheden Fra Fejø. Med finansiering fra Vækstfonden er virksomheden nu klar til at sende frugt fra Fejø til hele Danmark.

Neurons Inc
25-11-2020
Pressemeddelelse

Dansk hjerneforskning afkoder forbrugeradfærd

Neurons Inc lukker investeringsrunde med deltagelse af bl.a. Vækstfondens venture arm VF Venture. Techvirksomheden kan forudsige forbrugeradfærd og forbedre kundeoplevelsen og bygger på mange års hjerneforskning. Med en række førende forskere inden for neurovidenskab og neuromarketing har Neurons Inc udviklet banebrydende AI-understøttet software. Og det har stort potentiale for virksomheder verden over.

Screenshot af teamsmøde
23-11-2020
Pressemeddelelse

Feats henter investeringsrunde med deltagelse af Vækstfonden

Det danske tech-startup, Feats, har lukket sin første investeringsrunde midt under coronakrisen. Den banebrydende platform giver nye muligheder for virksomheder på udkig efter at rekruttere talenter, og nu har selskabet hentet frisk kapital fra en række prominente angel-investorer samt et konvertibelt lån fra Vækstfonden.