Tak til danske iværksættere - I er nu blandt landets største skatteydere

02. januar, 2019

Berlingske Tidende har netop offentliggjort en liste med landets 100 største selskabsskatteydere, og vores skatteminister har sendt et takkebrev til dem alle. Det er god stil. Men listen rummer også en anden og måske mere overraskende nyhed: Danske iværksættere betaler nu lige så meget til staten som Danske Bank, Lego og Ørsted.

Indlæg af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden

På Berlingske Tidendes liste optræder flere selskaber, som for relativt få år siden blev startet af dygtige danske iværksættere. Når jeg har et særligt kendskab til netop dem, skyldes det, at Vækstfonden i flere tilfælde har været med til at finansiere deres etablering og vækst. Lad mig her blot komme med et enkelt eksempel. Fonden, Nordic Biotech, med den succesfulde Forward Pharma er i dag nr. 6 på listen over selskabsskattebetalere med 1,6 mia. kr. i skat i 2017. Forward Pharma har udviklet lægemidler til behandling af patienter med svær psoriasis og multipel sklerose, og det tager normalt mange år at skabe kommerciel værdi i den industri. Men på blot et årti er det altså lykkedes Nordic Biotech at kravle helt op i toppen af skattelisten. Men historien stopper ikke her.

Lægger man hertil de 800 mio. kr., som Vækstfonden samme år fik i udbytte fra Nordic Biotech, hvor Vækstfonden er ankerinvestor, lander vi på 2,4 mia. kr. til statskassen bare på den ene virksomhed. Det er et svimlende beløb, som sender virksomheden direkte ind på top 5 blandt de største skatteydere – på linje med Ørsted og lige i hælene på Danske Bank og Lego. Nu er et afkast til Vækstfonden ikke det samme som skat. Men afkastet til Vækstfonden går faktisk direkte tilbage til fællesskabet og dansk erhvervsliv i form af investeringer i nye danske virksomheder.

Så tak til Nordic Biotech og de øvrige vækstvirksomheder på Berlingske Tidendes liste. I leverer endnu et hårdtslående argument for at sikre finansiering og gode vilkår for de danske iværksætter og vækstvirksomheder.

Seneste nyheder

OnRobot
19-12-2019
Pressemeddelelse

185 mio. kr. fra Vækstfonden, EIB og private investorer skal accelerere vækst i danske OnRobot

Den unge danske robotvirksomhed OnRobot rejser 185 millioner kroner fra en række prominente investorer til at accelerere virksomhedens globale udrulning. Kapitalrejsningen er samtidig den første investering i et nyt samarbejde mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank, EIB, der skal tilføre et milliardbeløb til danske virksomheder klar til vækst. Desuden investerer en række kendte danske erhvervsfamilier.

Cykelbro
10-12-2019
Debatindlæg:

Grøn Fremtidsfond muliggør nytænkning og brobygning

Finanslovspartierne etablerer nu en grøn fremtidsfond på i alt 25 mia. kroner, som bliver et vigtigt finansielt fundament for de virksomheder, der udvikler fremtidens løsninger. Vi er klar til, og stolte over, at blive betroet en nøglerolle i Danmarks indsats og bidrag til global grøn omstilling.

Lejligheder med grønne planter
03-12-2019
Pressemeddelelse

Vækstfonden: Grøn kapital skaber arbejdspladser og vækst

Regeringen og partierne bag finanslovsaftalen har sat den grønne omstilling i højsædet og etablerer en grøn fremtidsfond på i alt 25 milliarder kroner, hvor bl.a. Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond kommer til at spille nøgleroller. Danmarks Grønne Fremtidsfond vil blive et vigtigt finansielt grundlag for danske virksomheder, der udvikler fremtidens løsninger, og samtidig bidrage betydeligt til vækst, innovation og arbejdspladser.