Jan Lehrmann og Vækstfonden går sammen om at finansiere iværksættere

Jan Lehrmann

02. april, 2019

Vækstfonden har netop indgået aftale med Jan Lehrmann om at kunne matche hans investeringer med lån. Det er som del af det nye initiativ for business angels, som skal tilføre mere risikovillig kapital til tidlig fase virksomheder. 16 aftaler med succesfulde business angels er allerede indgået, siden lancering den 1. januar 2019.

Jan Lehrmann

Business angel Jan Lehrmann

Den 1. januar lancerede Vækstfonden en række nye produkter til finansiering af tidlig fase virksomheder, heriblandt initiativet med business angel matching-lån. 15 aftaler med business angels eller investorkollektiver af flere business angels er allerede indgået. Aftalerne har samlet en ramme på over 130 mio. kr., som sammen med investeringer fra business angels kan komme ud til tidlig fase iværksættervirksomheder i den kommende tid. Oveni kan komme investeringer fra andre investorer, så potentialet er op til 380 mio. kr. i frisk kapital alene som følge af de indgåede aftaler.

Den erfarne business angel Jan Lehrmann er blandt de første investorer til at blive en del af initiativet. Han mener, der er brug for mere risikovillig kapital til dette segment af virksomheder.

”Der er mange ubekendte, når man investerer i virksomheder i et tidligt stadie som her. Jeg plejer selv at gå senere ind i virksomheder end det er tilfældet her, men fordi jeg med matching-lånet fra Vækstfonden kan tilføre dobbelte så meget kapital og dele risikoen, øger vi muligheden for at finansiere virksomhederne længe nok, til de når at bevise deres berettigelse og dermed skabe værdi og afkast,” siger Jan Lehrmann.

Initiativet dækker over 300 mio. kr. til matching-lån, som over tre år er til rådighed til aftaler med business angels. Hos Vækstfonden er man glade for modtagelsen hos de danske business angels.

”Vi arbejder for at føre mere kapital ud til danske iværksættere i den tidlige fase, og skabe flere muligheder for risikovillig kapital til dem. Matching-lånet er med til at gøre det, fordi vi samarbejder med mange forskellige business angels, der som investorer har hver deres strategi, erfaring og netværk, som giver de forskellige virksomheder forskellige muligheder. Det skaber et diversificeret finansieringstilbud til virksomhederne,” siger Rolf Kjærgaard, investeringsdirektør i Vækstfonden.

Jan Lehrmann ser særligt efter tidlige virksomheder, som har et internationalt potentiale, en forretningsmodel, som kan skaleres, samt et stærkt hold med de rette menneskelige værdier og motivation.

”Jeg ser efter virksomheder, som forsøger at genskrive spillereglerne på det marked, hvor de er og derimod opnå en skalerbar position. Holdet bag er altafgørende. Det skal være mennesker, som har hjertet med i forretningen, og som har drivet og eksekveringskræften til at gøre en forskel,” siger Jan Lehrmann.

Lånet er et supplement 1:1 med den investering, business angelen foretager i en virksomhed. Det skal være tidlig fase iværksættervirksomheder med maks. 1 mio. kr. i akkumuleret omsætning, og lånet kan være mellem 0,25 og 7,5 mio. kr.

Seneste nyheder

OnRobot
19-12-2019
Pressemeddelelse

185 mio. kr. fra Vækstfonden, EIB og private investorer skal accelerere vækst i danske OnRobot

Den unge danske robotvirksomhed OnRobot rejser 185 millioner kroner fra en række prominente investorer til at accelerere virksomhedens globale udrulning. Kapitalrejsningen er samtidig den første investering i et nyt samarbejde mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank, EIB, der skal tilføre et milliardbeløb til danske virksomheder klar til vækst. Desuden investerer en række kendte danske erhvervsfamilier.

Vækstfonden
10-12-2019
Debatindlæg:

Grøn Fremtidsfond muliggør nytænkning og brobygning

Finanslovspartierne etablerer nu en grøn fremtidsfond på i alt 25 mia. kroner, som bliver et vigtigt finansielt fundament for de virksomheder, der udvikler fremtidens løsninger. Vi er klar til, og stolte over, at blive betroet en nøglerolle i Danmarks indsats og bidrag til global grøn omstilling.

03-12-2019
Pressemeddelelse

Vækstfonden: Grøn kapital skaber arbejdspladser og vækst

Regeringen og partierne bag finanslovsaftalen har sat den grønne omstilling i højsædet og etablerer en grøn fremtidsfond på i alt 25 milliarder kroner, hvor bl.a. Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond kommer til at spille nøgleroller. Danmarks Grønne Fremtidsfond vil blive et vigtigt finansielt grundlag for danske virksomheder, der udvikler fremtidens løsninger, og samtidig bidrage betydeligt til vækst, innovation og arbejdspladser.