Morgenmøde i Randers

Hvordan sælger og køber du bedst en virksomhed?

Kom til morgenmøde i Vækstfondens hus i Randers den 8. maj kl. 8-10.30, hvor Vækstfonden, en revisor, en advokat og en kommunikationsrådgiver giver input til, hvordan du får den bedste oplevelse, når livsværket skal sælges, eller købes.

Kom, hvis du:

  • Står overfor et generations- eller ejerskifte – nu eller om
    nogle år
  • Skal bruge kapital så din virksomhed er klar til fremtiden
  • Er i tvivl om, hvilke generationsskiftemodeller der
    fungerer i praksis
  • Vil vide, hvordan du gør din virksomhed mere kendt, attraktiv og salgsklar – og hvordan du opnår den bedste pris

På dagen kan du også møde Poul Arne Kloster fra KSM Group, som fortæller om processen i forbindelse med opkøbet af KSM Group. Han fortæller bl.a. om den rådgivning han fik brug for på de forskellige stadier af købet.

Fra kl. 8.00 byder vi på lidt morgenbrød, og efter programmet er der tid til individuel snak om netop din virksomheds udvikling, behov og muligheder.

Vi glæder os til at se dig til en spændende formiddag med specialistviden og netværk med andre lokale virksomheder og rådgivere.