Infomøde i Odense

Er du tidlig iværksætter og mangler du penge til vækst?

Kom til infomøde med Innovationsfonden og Vækstfonden i Odense den 4. juni og bliv klogere på dine muligheder for risikovillig finansiering fra staten. Du vil også møde den lokale iværksættervirksomhed QuickOrder, som fortæller om sin vækstrejse og vej til kapital.

Vækstfonden og Innovationsfonden inviterer tidlige, videnbaserede virksomheder til informationsmøde om mulighederne for risikovillig kapital fra staten: Innovationsfonden i form af tilskudsmidler, og Vækstfonden som den samlende indgang til låne- og egenkapital.

Til infomødet vil du blive klogere på henholdsvis Innovationsfondens og Vækstfondens produkter til tidlige iværksættere, hvem der kan ansøge, og hvordan du søger.

Du vil også møde den lokale iværksættervirksomhed QuickOrder, som har fået Innovationsfondens Innobooster og Starlån fra Vækstfonden. Mads Wedderkopp, CEO i QuickOrder, vil fortælle om virksomhedens vækstrejse, og om de tanker og erfaringer, de gjorde sig i forbindelse med at få bløde penge fra Innovationsfonden og hårde penge fra Vækstfonden.

Derudover vil du på dagen møde en business angel, som vil uddybe hvad de kigger efter i den enkelte virksomhed.

Til slut er der mulighed for at netværke med andre lokale virksomheder samt få sparring fra Vækstfonden og Innovationsfonden.