Sitecover

Innovative strukturer giver håndværkere tag over hovedet

Sitecover

12. januar, 2017

Ved større byggeprojekter afhænger byggetiden ofte af vejrforholdene. Derfor har Sitecover udviklet en overdækningsløsning, med integrerede kraner, som de udlejer til byggepladser. Overdækningen sammensættes af flere moduler og beskytter bygningsarbejdet mod alle vejrforhold året rundt. Men det kræver store investeringer at producere de nye moduler. Med et Vækstlån og et Vækstlån til iværksættere kunne Sitecover give flere håndværkere ly for stormen.

Om virksomheden

I løbet af et år risikerer ansatte i byggebranchen at spilde cirka 40 arbejdsdage på grund af dårligt vejr.  Det problem løser den innovative overdækningsstruktur, Sitecover, som sikrer håndværkere tørre arbejdsforhold 365 dage om året.  Konstruktionen sammensættes af moduler, og størrelsen kan derfor tilpasses til de enkelte byggerier. Sitecover gør det muligt at spare op til 7 pct. på byggeriets samlede omkostninger, fordi løsningen mindsker udgifterne til bl.a. tabte arbejdsdage og tørring af bygninger efter nedbør.

Vi har et produkt, som virkelig kan skabe værdi i byggebranchen, så vi tør godt være optimistiske"

Udfordring

Sitecover har allerede haft succes med at udleje sit udstyr til bl.a. Novo Nordisk, Wembley Stadium og Bispebjerg Hospital. Men i 2016 havde virksomheden ikke mere ledigt udlejningsudstyr, og de blev derfor nødt til at takke nej til nye kunder. For at udvide kapaciteten havde Sitecover brug for kapital til at investere i produktion af nye moduler. Men da virksomheden var ung og endnu ikke kunne kaldes et driftsselskab, kunne banken ikke låne dem det nødvendige beløb. Derfor gik Sitecover til Vækstfonden, der medfinansierede de nye moduler, så virksomheden igen fik udsigt til flere kunder og byggeprojekter fremover.

”Vi har et produkt, som virkelig kan skabe værdi i byggebranchen, så vi tør godt være optimistiske. Vi har allerede oplevet stor interesse i både Danmark, USA og Tyskland, og med hjælp fra Vækstfonden kan vi begynde at udnytte markedspotentialet, ” siger Jacob Maintz, medstifter af Sitecover.

Andre cases

QuickOrder
QuickOrder

Digitalisering og machine learning skal løfte restauranter

Odense-baserede QuickOrder har med deres digitale løn- og kassesystem indtaget restaurationsbranchen. Målet er at skabe en platform, som bl.a. gennem machine learning skal indsamle data om kunderne, så den enkelte restaurant kan tages til det næste niveau...

Hopspots
Hopspots

Børn skal lære mens de leger

Danske Hopspots vil udvikle børns læring mens de leger – også i skoletiden. Derfor har de udviklet et interaktivt læringsværktøj netop til skoler og institutioner, som kobler interaktivitet med bevægelse. Hopspots har fået finansiering fra Vækstfonden.

Vivino

Hele verden deler viden om vin med dansk app

På få år har danske Vivino vippet alle konkurrenter af pinden. Virksomheden har lavet en app, der bliver flittigt anvendt i hele verden til at dele anmeldelser og beskrive alverdens vine. Med solid opbakning fra flere venturefonde har Vivino siden 2010 mere end fordoblet tilgangen af brugere årligt.