Reform

Dansk køkkenfirma indtager verdensscenen

11. februar, 2020

Den danske virksomhed Reform er rykket direkte fra idéfasen i et kælderlokale og ud på den internationale scene. Bag brandet står makkerparret Jeppe Christensen og Michael Andersen. De havde en vision om at skabe et kvalitetskøkken til en pris alle kan være med på. Med stor succes i USA og Europa har Reform skabt et internationalt brand fra dag ét. Vækstfonden er med som finansieringspartner.

Lidt under 5 år. Så lang tid har det taget for Jeppe Christensen og Michael Andersen at skabe et nyt international brand, hvor design og kvalitet er i centrum. Den unge virksomhed producerer skræddersyede kvalitetskøkkener. Men i modsætning til sammenlignelige brands kan man købe Reforms til fornuftige priser.

”Vi syntes grundlæggende, at køkkenmarkedet var meget polariseret. Hvis man ville have et nyt lækkert køkken i god kvalitet, var det smadderdyrt. Vi lægger os i slipstrømmen af fænomenet affordable luxury, som andre danske designfirmaer har haft succes med. Vi tilbyder god kvalitet til en pris, hvor de fleste kan være med. Idéen er ikke revolutionerede i sig selv, men vi har en ambition om at gøre det bedre,” siger Jeppe Christensen, CEO og co-founder i Reform, og forsætter:  

”Vi startede med en forkølet hjemmeside, og helt fra starten var Danmark alene aldrig interessant. Vi er et international brand, og vi sælger direkte til slutbrugeren og har egne showrooms. Men vi har ikke egen produktion. Vi vælger de bedste producenter og får dermed et konkurrencedygtigt produkt. Samtidigt kan vi gøre ting hurtigere og være mere agile. Vi får mere kreativitet ind i vores designs, fordi vi ikke er bundet af egne produktionsfaciliteter,” siger Michael Andersen, CSO og co-founder i Reform

Vi har store ambitioner, og vil gerne se, hvor langt vi kan tage det her. "

- Jeppe Christensen, Co-founder Reform

Fuld fart frem

Idéen til Reform blev født over en øl på en bar i København. Ifølge de to stiftere var der et oplagt forretningspotentiale. Kedelige og dyre køkkener dominerede markedet, og så ville de to grundlæggere gøre op med det ’hvide køkkenmonopol’. Det blev til en skaleringsstrategi med turbo på, og som har sendt virksomheden på en vild vækstrejse.

På Reforms vækstrejse er det indtil videre gået bedre, end de to grundlæggere turde håbe på. Med 80 mio. kr. i omsætning i 2018 og planer om at åbne 5-10 nye showrooms bl.a. i Hamborg og Los Angeles er der fuld fart på ekspansionen.

”Vores virksomhed har nu nået den størrelse, hvor vi skal udrulle langsigtede strategier og samtidig sætte stort ind på nye markeder. Men i Reform sigter vi højt. Ens mål flytter sig hele tiden i takt med den rejse, vi er på. Vi har store ambitioner, og vil gerne se, hvor langt vi kan tage det her. Kan vi skabe en milliardforretning? Vi vil i hvert fald gøre forsøget,” siger Jeppe Christensen.

Hos Reform står den nærmeste fremtid i vækstens tegn, så virksomheden kan komme endnu længere ud over de danske grænser.

Andre cases

Ausumgaard
Ausumgaard

Fremtidens landbrug ifølge Ausumgaard: Bæredygtighed er forudsætning - ikke en fordel

På bedriften Ausumgaard er bæredygtighed i centrum. Vindmøller og biogas producerer energi til ejendommen, medarbejderudvikling er i højsædet, mens innovationen på landbrugsvirksomheden sker i tæt samarbejde med lokalområdet. Men sådan var det ikke for 10 år siden. Det har været en rejse med mange overvejelser, retningsskift og overraskelser. Og omstilling i landbruget bliver en forudsætning i fremtiden, spår landmand på bedriften Kristian Lundgaard-Karlshøj.

QuickOrder
QuickOrder

Digitalisering og machine learning skal løfte restauranter

Odense-baserede QuickOrder har med deres digitale løn- og kassesystem indtaget restaurationsbranchen. Målet er at skabe en platform, som bl.a. gennem machine learning skal indsamle data om kunderne, så den enkelte restaurant kan tages til det næste niveau...

VERTIC SEBASTIAN
Vertic

Globale ambitioner blev realiseret

Det digitale reklamebureau Vertic har åbnet kontorer i New York, Seattle og Singapore i jagten på de helt store brands og kunder, som ofte kræver flere tusinde mandetimer at få i hus.