Rare Wine Invest

130 millioner kroners investeringer ligger på et vinlager i Nordjylland 

Rare  Wine

01. april, 2019

Virksomheden Rare Wine ikke bare køber og sælger sjældne vine til danske og internationale købere – de får også vinglade investorer til at investere i dem igennem selskabet Rare Wine Invest. Handel med investeringsvine har vist sig at være en så god forretning, at der i dag ligger for 130 millioner kroners vin-investeringer på et toldfrit lager i Nordjylland.

Der kan faktisk godt være penge i gammel vin. Det har Aalborgensiske Rare Wine bevist. Virksomheden har lavet en millionforretning ud handel med verdens dyreste vine, og man har i Rare Wine Invest bevist at investeringer i sjældne og dyre vine, kan være en god forretning – både for selskabet og dets investorer. Og med et Vækstlån fra Vækstfonden, har Rare Wine nu udvidet både lagerkapacitet og lagerbeholdning for at kunne servicere den stadigt stigende efterspørgsel fra kunder og investorer.

”Vi ved rigtig meget om vin, men vi ved endnu mere om handel og investering i vin; og de udfordringer der er med told, afgift, moms, regulering osv. Det er den kombination, som over 200 investorer indtil videre har set potentialet i, og med ca. 15 nye investorer om måneden, går det kun en vej” siger Anders Børsen, Direktør i Rare Wine Invest.

Rare Wine både køber og sælger dyre og sjældne vine men driver igennem selskabet Rare Wine Invest også en investeringsforretning. Her køber investorerne de sjældne vine, som opbevares på toldlager i Nordjylland, indtil de efter en årrække er steget i pris, og skal sælges. Især væksten i salget af investerings-vine har sendt Rare Wine og Rare Wine Invest ud over stepperne.

”Som forhandler af verdens mest eftertragtede vine, er det vanskelige ikke sælge vinene, men at skaffe dem. Selvom det er mere tidskrævende at sælge vin til en investor end til en vinhandler, handler de begge til international markedspris. Det større tidsforbrug betragter vi som en investering i vores egen fremtid, for når det vanskelige er at skaffe vinene, er det en stor fordel at kunne få lov til at sælge den samme vin to gange – første gang til investoren, og igen når investoren ønsker at sælge sin vinportefølje.” siger Anders Børsen.

Vin af en af de mest sikre investeringer, du kan gøre dig"

Et marked i vækst

De seneste mange år har vin været en af de mest sikre steder at placere sine penge. Alene i 2018 er Rare Wines vin steget med 14,5 pct. Og det er vel og mærke i kontrast til et aktiemarked, der ser rødt. Siden 2004 er vinpriserne steget med hele 240 pct. - over det dobbelte af aktier. Noget kunne tyde på, at Rare Wine har gjort en god opdagelse i at finde danske investorer til de sjældne vine.

”Vin af en af de mest sikre investeringer, du kan gøre dig. Tallene taler for sig selv. Aktier er en rutsjebane, men vin er faktisk ret stabil. Der er høj afkast og lav risiko,” siger Anders Børsen.

Nu gælder det om at fortsætte væksten og øge lagerbeholdningen, så Rare Wine Invest kan tage imod endnu flere investeringslystne vinentusiaster, fortæller Anders Børsen

”Rare Wines lagerbeholdning øges støt i takt med at forretningen vokser. Et større udvalg giver nemlig flere muligheder og større omsætning i både handelsforretningen og investeringsforretningen. Der ligger i dag ca. 150.000 på lageret i Vester Hassing, som efter en påtænkt udvidelse i 2019 får en samlet kapacitet på 450.000 flasker. Vi forventer at skulle udvide det lager i 2021.”

Andre cases

VisBlue
VisBlue

VisBlue giver nu grøn energi længere levetid

Aarhusianske VisBlue har skabt en banebrydende opfindelse. Med et nyudviklet batteri, muliggør virksomheden at gemme grøn energi til senere brug, og dermed sikre, at grøn strøm ikke går tabt. Samtidig opbevarer batteriet også sol- og vindenergi til timerne uden sol og dagene uden vind, sådan at der altid er bæredygtig energi at hente. Nu har virksomheden hentet kapital fra Vækstfonden til at fortsætte vækstrejsen.

KM Rustfri
KM Rustfri

Innovativ ventilregulator sikrer større fødevaresikkerhed og mindre spild

Med et stort potentiale for vækst i kerneforretningen fik KM Rustfri i Skive behov for kapital til bl.a. at ansætte flere medarbejdere og investere i nyt produktionsudstyr..

Outletbutik
Family Dress ApS

Ny garantiordning: Nordjyske Family Dress får statsgaranteret lån til at komme gennem coronakrisen

Det er ualmindeligt svære tider for mange virksomheder for øjeblikket. Efter COVID-19 ramte Danmark, har omsætningen hos mange virksomheder været faldende. Det er også tilfældet for tøjbutikken Family Dress ApS. Derfor har det været vigtigt for butikken at holde sammen og stadig betale leverandører og medarbejdere. Med en garanti fra Vækstfondens nye tiltag til COVID-19-ramte virksomheder har Family Dress fået mere ro på hverdagen.