Porsholdt-Andreasen

Fik behov for penge til at købe firma

22. april, 2014

I 10 år havde Jakob Thorup vidst, at han skulle overtage blikkenslagervirksomheden Porsholdt-Andreasen i Brørup. Op til den tidligere ejer gik på pension i oktober 2014, havde han gradvist overtaget den daglige drift og ejerandele i virksomheden og skulle nu købe de resterende 92 pct. Men banken kunne ikke finansiere købet på én gang, og der kunne derfor gå flere år, før ejerskiftet kunne blive en realitet. På bare to uger fik Jakob Thorup et Vækstlån, som sikrede ham virksomheden.

Om virksomheden

På fabrikken i Brørup producerer Porsholdt-Andreasen dele til tag- og facadeopgaver som tagbrønde, taghætter og tagpaptage i rustfrit stål, aluminium, zink og kobber. Mange af delene sælger virksomheden videre til andre i branchen, men en stor del af materialerne bruger de også selv til montageopgaver hos private eller som underleverandør til større entreprenører. Blandt andet producerer og monterer Porsholdt-Andreasen aluminiumsfacader på det nye supersygehus i Skejby som underleverandør til MT Højgaard. Efter 40 år som virksomhedsejer ønskede den tidligere ejer og stifter at gå på pension. For ti år siden aftalte de, at Jakob Thorup skulle overtage virksomheden, og de har i de seneste fem år arbejdet målrettet på overtagelsen.

Det var ikke muligt for banken at være med på en her-og-nu-løsning."

Udfordring

År for år købte Jakob Thorup aktier i virksomheden. I 2014 ejede han 8 pct. og havde længe stået for den daglige drift, kontakten til virksomhedens netværk og lederopgaverne. Planen var, at Jakob Thorup skulle overtage de sidste ejerandele i oktober 2014, når den tidligere ejer gik på pension. Helt så hurtigt kunne banken ikke være med, og banken foreslog derfor et Vækstlån som en del af løsningen. Købet faldt på plads på kun to uger, og Jakob Thorup stod nu som planlagt i spidsen for Porstholdt-Andreasen.

”Det var ikke muligt for banken at være med på en her-og-nu løsning. Hvis ikke Vækstfonden var kommet ind i billedet, ville generationsskiftet nok have trukket ud i flere år. Vi har arbejdet målrettet på overtagelsen meget længe, så det var skønt, at det kunne lade sig gøre så hurtigt,” siger Jakob Thorup, direktør i Porsholdt-Andreasen.

Andre cases

QuickOrder
QuickOrder

Digitalisering og machine learning skal løfte restauranter

Odense-baserede QuickOrder har med deres digitale løn- og kassesystem indtaget restaurationsbranchen. Målet er at skabe en platform, som bl.a. gennem machine learning skal indsamle data om kunderne, så den enkelte restaurant kan tages til det næste niveau...

Hopspots
Hopspots

Børn skal lære mens de leger

Danske Hopspots vil udvikle børns læring mens de leger – også i skoletiden. Derfor har de udviklet et interaktivt læringsværktøj netop til skoler og institutioner, som kobler interaktivitet med bevægelse. Hopspots har fået finansiering fra Vækstfonden.

Vivino

Hele verden deler viden om vin med dansk app

På få år har danske Vivino vippet alle konkurrenter af pinden. Virksomheden har lavet en app, der bliver flittigt anvendt i hele verden til at dele anmeldelser og beskrive alverdens vine. Med solid opbakning fra flere venturefonde har Vivino siden 2010 mere end fordoblet tilgangen af brugere årligt.