OGG Company

Smart hjulrenser giver større frihed til kørestolsbrugere

OOG Company

23. april, 2018

To venner fra Struer står bag virksomheden OOG Company, som har udviklet en hjulrenser, der hjælper kørestolsbrugere med at blive uafhængige af rengøringshjælp. Virksomheden manglede kapital til at producere de første rensere. Med en Vækstkaution fra Vækstfonden fik banken dækket sin risiko, og det blev startskuddet til virksomheden, der i dag har solgt sine første hjulrensere til Struer Kommune.

Det kræver kapital at føre selv en god idé ud i livet, og det fik duoen bag OOG Company at mærke, da de ledte efter samarbejdspartnere til projektet, CleanWheels. Virksomheden havde udviklet en prototype af en hjulrenser til kørestolsbrugere, som de ønskede at få i produktion. Med en Vækstkaution fra Vækstfonden blev bankens risiko reduceret, og idéen kunne så småt blive ført ud i livet.

”Produktudvikling er omkostningsfuldt i startfasen, og derfor var banken i starten tøvende over for projektet. Men vi fik et samarbejde mellem vores bank og Vækstfonden på plads, og det gav os mulighed for at føre kælderprojektet videre ud i livet, til at vi nu står klar med et færdigt produkt.” siger Thomas T. Larsen.

Pengene er blevet brugt til at producere de første 100 hjulrensere, og allerede nu er den første ordre på 25 hjulrenserene afsat til Struer Kommune.

Fra idé til forretning

Det var til et middagsskab, at vennerne bag OOG Company Rune Dalgaard og Thomas T. Larsen opdagede udfordringen med skidt og snavs for kørestolsbrugerne. Makkerparrets fælles ven, Morten Hofmansen, havde problemer med skidt og snavs, der satte sig på kørestolens hjul og endte hjemme i stuen hos ham selv og venner.

”Vi tænkte, at den udfordring måtte kunne løses smartere end med en køkkenklud. Han kunne ikke være den eneste kørestolsbruger, der havde med det problem,” fortæller Thomas T. Larsen, medstifter og direktør i OOG Company.

Vi tror på, at CleanWheels har et stort potentiale på verdens plan"

Den undren blev hurtigt til den første prototype af hjulrenseren, CleanWheels, der nu er klar til salg. For virksomheden handler det nu om, at få udbredt produkterne, så flere kørestolsbrugere kan få glæde af hjulrenseren.

”Vi tror på, at CleanWheels har et stort potentiale på verdens plan. Vi vil i første omgang fokusere vores energi at løse problemet i de mange private. Det giver kørestolsbrugeren mere frihed og mindre afhængighed af rengøringshjælp. I nærmeste fremtid har vi en klar forventning om at have udviklet modellen yderligere til at håndtere indgangspartier ved sygehuse, plejecentre, offentlige og statslige bygninger,” fortæller Thomas T. Larsen.

Andre cases

KM Rustfri
KM Rustfri

Innovativ ventilregulator sikrer større fødevaresikkerhed og mindre spild

Med et stort potentiale for vækst i kerneforretningen fik KM Rustfri i Skive behov for kapital til bl.a. at ansætte flere medarbejdere og investere i nyt produktionsudstyr..

Outletbutik
Family Dress ApS

Ny garantiordning: Nordjyske Family Dress får statsgaranteret lån til at komme gennem coronakrisen

Det er ualmindeligt svære tider for mange virksomheder for øjeblikket. Efter COVID-19 ramte Danmark, har omsætningen hos mange virksomheder været faldende. Det er også tilfældet for tøjbutikken Family Dress ApS. Derfor har det været vigtigt for butikken at holde sammen og stadig betale leverandører og medarbejdere. Med en garanti fra Vækstfondens nye tiltag til COVID-19-ramte virksomheder har Family Dress fået mere ro på hverdagen.

EMS
EMS

Serviceløsninger fra Esbjerg bliver efterspurgt i hele verden

Nok er Esbjerg ikke verdens navle, men virksomheden EMS (Esbjerg Maritime Service) og Global Gravity, har om nogen sat byen på verdenskortet – i hvert fald inden for olie og gas industrien...