Observe Medical

Digital urinmåler sparer tid på sygehuse

07. marts, 2014

Medikovirksomheden Observe Medical har udviklet den første digitale urinmåler til hospitaler. Teknologien er mere præcis end de hidtidige manuelle målinger og kan spare hospitalspersonalet for store mængder tid. Listen over kunder tæller allerede seks hospitaler i Danmark og Sverige, hvor urinmåleren, Sippi, har haft stor succes.

Urinmåling er en fast arbejdsgang, der optager meget tid på især hospitalernes intensivafdelinger. Her skal en sygeplejerske præcis en gang i timen åbne en ventil og aflæse en urinmåler hos hver enkelt patient. Med Observe Medicals digitale urinmåler kan hospitalspersonalet nu undgå den manuelle arbejdsgang. Måleren aflæser automatisk patientens urin og leverer en nøjagtig måling til personalet.

På hospitaler i Danmark og Sverige

Ideen til Sippi opstod i 2010, og i 2013 var produktet godkendt af myndighederne til at komme på markedet i både Europa og USA. Adm. direktør i Observe Medical, Magnus Emmoth, har sidenhen med stor succes været med til at lancere urinmåleren på hospitaler i Danmark og Sverige.

Sippi er blandt andet i brug på intensivafdelinger på regionshospitalet i Horsens og på Södra Älvsborgs Sjukhus i Sverige. Her har de foretaget en rundspørge blandt de ansatte på intensivafdelingen. Samtlige medarbejdere mente, at Sippi var en klar forbedring i forhold til konventionelle målemetoder.

"Tilbagemeldingen var, at Sippi forenkler og forbedrer arbejdet på intensivafdelingen. Blandt andet fordi Sippi's målinger er præcise, selv når der er tale om små mængder af urin, fx hos børn. Desuden sikrer Sippi en bedre hygiejne og dermed en mindre arbejdsbyrde for plejepersonalet. Den er let at betjene, og dens lagring af historik gør, at det ikke længere er nødvendigt at foretage manuelle målinger præcis én gang i timen," fortæller Magnus Emmoth.

Først Norden, så resten af Europa

Den danske venturefond SEED Capital investerede første gang i Observe Medical i 2010 og senest igen i 2013. Pengene bliver brugt til at færdiggøre produktet og markedsføre det.

"Vi er nu nået dertil, hvor vi skal til at rulle vores produkter ud på markedet. Vi gør det i et kontrolleret tempo. Det vil sige, at vi starter i Danmark og Sverige, og så tager vi hul på resten af Europa. Vi vurderer, at der er et meget stort markedspotentiale," siger Magnus Emmoth.

QuickOrder
QuickOrder

Digitalisering og machine learning skal løfte restauranter

Odense-baserede QuickOrder har med deres digitale løn- og kassesystem indtaget restaurationsbranchen. Målet er at skabe en platform, som bl.a. gennem machine learning skal indsamle data om kunderne, så den enkelte restaurant kan tages til det næste niveau...

Hopspots
Hopspots

Børn skal lære mens de leger

Danske Hopspots vil udvikle børns læring mens de leger – også i skoletiden. Derfor har de udviklet et interaktivt læringsværktøj netop til skoler og institutioner, som kobler interaktivitet med bevægelse. Hopspots har fået finansiering fra Vækstfonden.

Vivino

Hele verden deler viden om vin med dansk app

På få år har danske Vivino vippet alle konkurrenter af pinden. Virksomheden har lavet en app, der bliver flittigt anvendt i hele verden til at dele anmeldelser og beskrive alverdens vine. Med solid opbakning fra flere venturefonde har Vivino siden 2010 mere end fordoblet tilgangen af brugere årligt.