Molly & My

Personlig købmandskab skaber online forretning

Kvinde der kigger på farveprøver

26. marts, 2020

De to søstre Luise og Karina Sejrup fra Midtjylland driver deres egen online webshop, hvor de sælger tøj, der afspejler deres egen personlige stil. De har kunden og den personlige tilgang i fokus og gør meget for at skabe relationer til deres kunder. De to søstre er vokset op med købmandsforældre, og nu er døtrene gået i forældrenes fodspor med egen købmandsforretning - blot hvor fysisk forretning er skiftet ud med farverig hjemmeside.

Luise og Karinas vision er at tage ånden fra det fysiske forretningsliv og overføre det til deres online webshop, Molly & My. Ifølge søstrene er de begge købmænd med hjertet og deres bagland har helt afgjort sat sit præg på måden, de driver deres online webshop i dag. Hovedfokusset ligger nemlig på den personlige betjening af kunden. Ud over kundepleje og personlighed er det også vigtigt for de to ejere af Molly & My at være jordbundne.

”Jeg kender mine kunder, som var det en fysisk forretning. Jeg kender mine kunders handlemønstre, og vi prioriterer altid den personlige oplevelse frem for alt,” siger Luise Sejrup, ejer og stifter af Molly & My

Luise og Karina indkøber kun tøj til Molly & My, som de selv ville gå med, fordi de gerne vil gøre deres brand så personligt som muligt. Luise bruger blandt andet sig selv som model for at gøre deres hjemmeside mere jordnær, og så den helt almindelige kvinde bedre kan relatere til tøjet og stilen.

”Vi bruger meget tid og energi på Molly & Mys virtuelle prøverum, hvor Luise står og prøver alt tøjet på. Vi vil gerne invitere vores kunder helt tæt på og med ind i vores online prøverum,” forklarer Luise Sejrup.

Der er så meget mere at komme efter, Karina og jeg er jo iværksættere og vi har mange nye idéer. Der er masser af potentiale, vi bare skal ud og realisere nu"

Vokseværk kalder på kapital

Molly & My oplevede i 2018 stor vækst. Flere og flere kvinder vil være en del af det personlige og relaterbare koncept. Idéen om at være dejlig almindelig blev en succes og webshoppen fik pludselig rigtig travlt. For at følge med de mange ordrer, valgte Luise og Karina at tage et lån i banken med medfinansiering fra Vækstfonden. Søstrene har indtil 2018 selv reinvesteret egne indtægter i virksomheden, og med vækstlånet blev det for alvor muligt at igangsætte en vækstrejse. Lånet er blevet vekslet til mere digitalisering, automatisering og effektivisering af processer, og det har frigivet medarbejdertid, der nu kan udnyttes bedre.

Ifølge de to ejere har webshoppen Molly & My stadig masser af udviklingsmuligheder, især inden for e-handel branchen, der hele tiden er i bevægelse:

”Der er så meget mere at komme efter, Karina og jeg er jo iværksættere og vi har mange nye idéer. Der er masser af potentiale, vi bare skal ud og realisere nu,” fortæller Luise Sejrup.

Andre cases

KM Rustfri
KM Rustfri

Innovativ ventilregulator sikrer større fødevaresikkerhed og mindre spild

Med et stort potentiale for vækst i kerneforretningen fik KM Rustfri i Skive behov for kapital til bl.a. at ansætte flere medarbejdere og investere i nyt produktionsudstyr..

Outletbutik
Family Dress ApS

Ny garantiordning: Nordjyske Family Dress får statsgaranteret lån til at komme gennem coronakrisen

Det er ualmindeligt svære tider for mange virksomheder for øjeblikket. Efter COVID-19 ramte Danmark, har omsætningen hos mange virksomheder været faldende. Det er også tilfældet for tøjbutikken Family Dress ApS. Derfor har det været vigtigt for butikken at holde sammen og stadig betale leverandører og medarbejdere. Med en garanti fra Vækstfondens nye tiltag til COVID-19-ramte virksomheder har Family Dress fået mere ro på hverdagen.

EMS
EMS

Serviceløsninger fra Esbjerg bliver efterspurgt i hele verden

Nok er Esbjerg ikke verdens navle, men virksomheden EMS (Esbjerg Maritime Service) og Global Gravity, har om nogen sat byen på verdenskortet – i hvert fald inden for olie og gas industrien...