Jydsk Aluminium Industri

Kapitaltung produktion styrket af bedre bankvilkår

15. juli, 2015

Når Jydsk Aluminium Industri starter en ny produktion op, kræver det store investeringer, der udfordrer virksomhedens finansielle vilkår. Et Ansvarligt lån fra Vækstfonden styrkede virksomhedens soliditet. Og lånet blev derfor en løftestang for bedre vilkår i banken og 100 pct. opbakning til at fortsætte vækstplanerne.

Om virksomheden

I Herning ligger et af Europas største aluminiumsstøberier med 230 ansatte og en årlig omsætning på omkring 230 mio. kr. Jydsk Aluminium Industri smelter aluminium i store ovne og støber og forarbejder den flydende sølvgrå masse til højteknologiske emner. Alle produkter bliver skabt i tæt samarbejde med kunderne, som typisk findes blandt internationale producenter af bl.a. højspændingsanlæg, pumper og biler. På kundelisten er bl.a. BMW, Siemens og Volvo. Fælles for dem alle er, at de stiller høje krav til kvalitet, dokumentation og leveringssikkerhed. I kølvandet på finanskrisen oplevede Jydsk Aluminium Industri en kraftig vækst, som betød at virksomheden måtte investere massivt i nye maskiner, bygninger og medarbejdere.

Lånet betyder, at vi har fået bedre vilkår i banken og 100 pct. opbakning til vores vækstplan"

Udfordring

De sidste år har virksomheden udlevet en aggressiv vækstplan, som har handlet om at starte nye internationale samarbejder og produktserier op. Virksomheden har i dag bl.a. en stor aftale med BMW om at udvikle og producere et aluminiumsstøbt baghjulsophæng til en nyudviklet sportsmotorcykel, som netop er kommet på markedet. Hver gang virksomheden indleder et nyt projekt, kræver det store investeringer i ny teknologi og uddannelse af medarbejderne. De massive investeringer gennem flere år samt den kapitalkrævende opstart af ny produktion udfordrede virksomhedens soliditet og finansielle vilkår. Et Ansvarligt lån fra Vækstfonden, der fungerer som egenkapital, styrkede virksomhedens soliditet. Og lånet blev derfor en løftestang for, at Jydsk Aluminium Industri fik bedre vilkår i banken og 100 pct. opbakning til at fortsætte deres vækstplaner.

”Lånet betyder, at vi har fået bedre vilkår i banken og 100 pct. opbakning til vores vækstplan,” siger adm. direktør i Jydsk Aluminium Industri, Kenn Risbjerg Christensen.

Andre cases

Vivino

Hele verden deler viden om vin med dansk app

På få år har danske Vivino vippet alle konkurrenter af pinden. Virksomheden har lavet en app, der bliver flittigt anvendt i hele verden til at dele anmeldelser og beskrive alverdens vine. Med solid opbakning fra flere venturefonde har Vivino siden 2010 mere end fordoblet tilgangen af brugere årligt.

Trustpilot

0 til 400 medarbejdere med venturekapital

Den danske iværksættersucces Trustpilot er på blot få år blevet Europas største webplatform for brugeranmeldelser af virksomheder og serviceydelser. Med knap 750 mio. kr. fra både kapital- og venturefonde er virksomheden vokset fra kælderen og ud til forbrugere og virksomheder i 65 lande.

EVOLVA

Gær giver billigere og bedre versioner af stevia, safran og vanilje

Evolva startede ud i biotek med fokus på at udvikle lægemidler. I dag bruger virksomheden sine naturlige gæringsprocesser til at fremstille fødevareingredienser med samme gode egenskaber, som findes i dyre naturprodukter som fx vanilje, safran og stevia.