Grobsgård

Etableringslån sikrer tredje generation

01. januar, 2016

Hele sit liv har 32-årige Jesper Hjortkjær arbejdet målrettet på at overtage Grobsgård. Han er vokset op på gården, der har været i familien, siden hans farfar etablerede bedriften i 1937. Men købsprisen på et tocifret millionbeløb er noget af en mundfuld for en ung førstegangskøber, og Jesper Hjortkjær kunne ikke stille sikkerhed for de sidste 10 pct. af finansieringen. Et Etableringslån til landbrug sikrede ham gården.

Virksomheden 

I Lemvig ligger Grobsgård, der er en moderne mælkeproduktion med tilhørende landbrugsejendom. 32-årige Jesper Hjortkjær har netop overtaget gården efter sin far, og Grobsgård har nu været i familien i tre generationer. Bedriftens 200 malkekøer leverer hvert år ca. 11.400 liter mælk pr. ko til Arla, og gården sælger desuden årligt omkring 50 slagtekøer til Danish Crown. Jesper Hjortkjær dyrker selv sit foder til dyrene på de i alt 165 hektarer, og desuden sår og presser han halm for andre landmænd i området.

Den sidste del af finansieringen var den sværeste for banken at dække"

Udfordring

Jesper Hjortkjær har hele sit liv arbejdet målrettet på at overtage forældrenes bedrift. Han er vokset op på gården og har altid hjulpet til ved siden af studierne på Landbrugsskolen. Jesper Hjortkjær har allerede haft flere job som fodermester på forskellige bedrifter, og som optakt til overtagelsen har han siden 2007 fungeret som driftsleder på forældrenes gård. Prisen på Grobsgård var et større tocifret millionbeløb, og realkreditinstituttet og banken kunne finansiere ca. 90 pct. af købesummen. Jesper Hjortkjær skulle derfor stille sikkerheder for de sidste 10 pct. i banken. Det er en stor mundfuld for en ung førstegangskøber. Med et Etableringslån til landbrug suppleret med et Vækstlån kom hele finansieringen på plads. 

”Den sidste del af finansieringen var den sværeste for banken at dække. Derfor er jeg utrolig lettet over, at Vækstfonden kom på banen. Processen var smertefri, og inden for en uge stod Vækstfonden på gården og gav tilsagn til lånet,” siger den nye gårdejer Jesper Hjortkjær.

Andre cases

Jacob Bjerrum
Jacob Bjerrum

Mælkeproduktion gennemfører generationsskifte med finansiering fra Dansk Landbrugskapital

Ved Fårup ved Randers har Jacob Bjerrum overtaget familiegården Lundbjerggaard med finansiering fra Dansk Landbrugskapital. Landmanden stod over for en række investeringer og et generationsskifte for at forsætte produktionen. Med hjælp fra Dansk Landbrugskapital kom både ejerskifte og finansiering på plads.

Reform

Dansk køkkenfirma indtager verdensscenen

Den danske virksomhed Reform er rykket direkte fra idéfasen i et kælderlokale og ud på den internationale scene. Bag brandet står makkerparret Jeppe Christensen og Michael Andersen. De havde en vision om at skabe et kvalitetskøkken til en pris alle kan være med på. Med stor succes i USA og Europa har Reform skabt et internationalt brand fra dag ét. Vækstfonden er med som finansieringspartner.

Jydsk Aluminium Industri

Kapitaltung produktion styrket af bedre bankvilkår

Når Jydsk Aluminium Industri starter en ny produktion op, kræver det store investeringer, der udfordrer virksomhedens finansielle vilkår. Et Ansvarligt lån fra Vækstfonden styrkede virksomhedens soliditet. Og lånet blev derfor en løftestang for bedre vilkår i banken og 100 pct. opbakning til at fortsætte vækstplanerne.