FirstAgenda

Digital mødeløsning klar til at indtage USA

FirstAgenda

02. februar, 2018

FirstAgendas app, Assistant, autogenerer mødereferater og effektiviserer møder. App’en har på kort tid vundet indpas i Danmark og med ny kapital fra Vækstfonden og en samarbejdsaftale med Microsoft, er FirstAgenda nu klar til at indtage det amerikanske marked.

Mange kender frustrationen ved at gå fra det ene uproduktive møde til det andet, hvor de vigtigste pointer, beslutninger og videre arbejdsfordeling ikke bliver noteret eller fulgt op med et overskueligt referat. Denne udfordring løser aarhusianske FirstAgenda med deres app Assistant. Ved hjælp af machine learning og talegenkendelse autogenererer app’en mødereferater samt noterer og uddelegerer opgaver og beslutninger til de rette personer.

App’en blev lanceret i august 2017 og fik på blot seks måneder flere end 12.000 kontraktuelle brugere i Danmark. I december 2017 landede FirstAgenda ydermere en samarbejdsaftale med IT-giganten Microsoft, og de er nu klar til en international ekspansion i 2018.

”Samarbejdsaftalen med Microsoft betyder bl.a., at vi i det kommende år tager hul på en fælles global marketingindsats. Assistant er allerede dybt integreret med Microsoft Office365, hvilket letter en lang række arbejdsgange for brugeren, f.eks. ved at referater kan kobles direkte op på møder i Outlook-kalenderen, hvor app'en får adgang til information om bl.a. mødedeltagere. Samarbejdet giver på den måde rigtig god mening for begge parter,” siger Kasper Lyhr, adm. direktør i FirstAgenda.

Med kapitalen fra Vækstfonden får vi nu mulighed for at satse massivt på produktet"

Kapital-boost fra Vækstfonden skaber nye muligheder

Kapitalen til FirstAgendas kommende vækst kommer bl.a. fra Vækstfonden, der har investeret 18 mio. kr. i virksomheden.

”Vi har i FirstAgenda udviklet Assistant for egne midler og bootstrappet produktet til det niveau, hvor vi er nu. Med kapitalen fra Vækstfonden får vi nu mulighed for at satse massivt på produktet gennem bl.a. aggressiv markedsføring og yderligere produktudvikling. Vores primære fokusområder bliver kundetilegnelse og internationalisering, og med samarbejdsaftalen med Microsoft i hus, planlægger vi allerede i første kvartal af 2018 at etablere os fysisk på det amerikanske marked,” siger Kasper Lyhr.

Investment director i Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, VF Venture, Erik Balck Sørensen, ser også frem til at følge FirstAgendas vækst, både i og uden for Danmark.

”FirstAgenda har formået at være et skridt foran markedet og har udviklet en teknologi, der kan vise sig at være begyndelsen på en helt ny adfærd omkring det at holde møder. Gennem brug af machine learning åbner de op for et enormt effektiviseringspotentiale og løser en daglig udfordring, som medarbejdere i mange lande genkender. Der er således store internationale muligheder,” siger Erik Balck Sørensen.

Andre cases

Vivino

Hele verden deler viden om vin med dansk app

På få år har danske Vivino vippet alle konkurrenter af pinden. Virksomheden har lavet en app, der bliver flittigt anvendt i hele verden til at dele anmeldelser og beskrive alverdens vine. Med solid opbakning fra flere venturefonde har Vivino siden 2010 mere end fordoblet tilgangen af brugere årligt.

Trustpilot

0 til 400 medarbejdere med venturekapital

Den danske iværksættersucces Trustpilot er på blot få år blevet Europas største webplatform for brugeranmeldelser af virksomheder og serviceydelser. Med knap 750 mio. kr. fra både kapital- og venturefonde er virksomheden vokset fra kælderen og ud til forbrugere og virksomheder i 65 lande.

EVOLVA

Gær giver billigere og bedre versioner af stevia, safran og vanilje

Evolva startede ud i biotek med fokus på at udvikle lægemidler. I dag bruger virksomheden sine naturlige gæringsprocesser til at fremstille fødevareingredienser med samme gode egenskaber, som findes i dyre naturprodukter som fx vanilje, safran og stevia.