EMS

Serviceløsninger fra Esbjerg bliver efterspurgt i hele verden

EMS

10. oktober, 2017

Nok er Esbjerg ikke verdens navle, men virksomheden EMS (Esbjerg Maritime Service) og Global Gravity, har om nogen sat byen på verdenskortet – i hvert fald inden for olie og gas industrien.

Det handler alt sammen om at tænke i en bred vifte af produkter. EMS-direktør Kenneth Hagelskjær ønskede at levere en bredere løsning til branchen, og så tidligt et hul i markedet for de såkaldte EPCI Løsninger (Engeneering, Procurement, Construction and Installation).

”EMS er ikke længere kun en produktionsvirksomhed. Vi er også en ingeniør- og servicevirksomhed. Det er strategien med fokus på de tre ben, der tilsammen skaber EMS, og det betyder, at vi kan hjælpe vores kunder endnu tidligere i processen. Vi kan simpelthen tilbyde dem hele pakken,” fortæller Kenneth Hagelskjær.

EMS tilbyder både ingeniørarbejde, konstruktionsarbejde og serviceydelser til både offshore,- maritime,- og bygge industri. At EMS er kommet på verdenskortet kan især mærkes på virksomhedens kundeportefølje, der bl.a. tæller Mærsk OIL, DONG Energy og Siemens Gamesa.

”Vi henvender os bredt. Og vores kombination af flere ydelser er unik. Vi har mulighed for at tilbyde vores kunder en tilpasset løsning, hvilket gør os yderst konkurrencedygtige på markedet, fortæller Kenneth Hagelskjær.

Vækstlånet er med til at give os den sikkerhed og det fundament, der gør det muligt for EMS og Global Gravity at tænke i hel stor skala."

Vækstlån gav nye muligheder

I begyndelsen af 2017 købte virksomhedsejer Kenneth Hagelskjær den sidste halvdel af selskabet EMS og Global Gravity af sin tidligere medejer ved hjælp af et Vækstlån fra Vækstfonden. For virksomhedsejeren gav Vækstlånet bedre rum til at fokusere på vækstpotentialet i EMS og Global Gravity.

”Vækstlånet er med til at give os den sikkerhed og det fundament, der gør det muligt for EMS og Global Gravity at tænke i hel stor skala. Vækstlånet har stillet os i en gunstig situation, hvor vi bl.a. har tid til at lede efter de helt rigtige og dygtige medarbejdere, der skal hjælpe med at realisere visionen for EMS og Global Gravity” siger Kenneth Hagelskjær.

Da Kenneth Hagelskjær i vinters købte sin partner ud af EMS og Global Gravity, var det med et ønske om at fokusere på kerneydelserne i virksomhederne. Det var nødvendigt at bruge kræfterne på at styrke sin position på nærmarkedet, samt sætte en strategi op for internationale marked.

”Jeg så et behov for at tænke i en bredere perspektiv. Både EMS og Global Gravity har et rigtig godt skalleringspotentiale, og det vil vi fokusere på fremadrettet. Vi begrænser os ikke kun til Esbjerg – men vi vil også være med, når det gælder de helt store opgaver,” siger Kenneth Hagelskjær.

EMS ser gode muligheder i at levere ydelser til Total, der netop har købt Mærsk Oil og ser det som en styrkelse af Esbjerg som energimetropol.

Andre cases

Family Dress
Family Dress ApS

Ny garantiordning: Nordjyske Family Dress får statsgaranteret lån til at komme gennem coronakrisen

Det er ualmindeligt svære tider for mange virksomheder for øjeblikket. Efter COVID-19 ramte Danmark, har omsætningen hos mange virksomheder været faldende. Det er også tilfældet for tøjbutikken Family Dress ApS. Derfor har det været vigtigt for butikken at holde sammen og stadig betale leverandører og medarbejdere. Med en garanti fra Vækstfondens nye tiltag til COVID-19-ramte virksomheder har Family Dress fået mere ro på hverdagen.

Landmand Erik Vangen
Vangen

Erik Pedersen udbygger til fremtiden på sin bedrift i Nordjylland

27-årige Erik Pedersen har toprenoveret en ældre bedrift ved Vrå i Nordjylland. Med et Etableringslån fra Vækstfonden i ryggen købte den unge landmand den konkursramte bedrift, som efter et lille års renovering nu står klar til de næste mange årtier.

Frankly Juice
Frankly Juice

Juice skal indtage hele landet - helt naturligt

Ønsket om at forbedre folkesundheden er endt som et rendyrket juiceeventyr for de to gange Christian, der står bag Frankly Juice. Ambitionen er nu at udbrede den koldpressede juice til caféer og...