Lars Holst

Næstformand i Vestjysk Banks bestyrelse og bestyrelsesmedlem i GrønlandsBANKEN. Han har senest været ansat i Nykredit (1987-2014), hvor han siden 1995 har fungeret som kreditchef. Han har samtidig været medlem af direktionen i ejendomsselskabet Kalvebod som er ejet af Nykredit. Han har endvidere arbejdet i Dansk Erhvervsfinansiering A/S og Andelsbanken A/S. Lars Holst har været medlem af bestyrelserne for bl.a. Totalkredit og Max Bank i regi af Finansiel Stabilitet samt været bestyrelsesformand i en række ejendomsselskaber siden 2008. Lars Holst tiltrådte som bestyrelsesmedlem i Vækstfondens bestyrelse d. 1. februar 2015.