Vækstfondens aftryk

Vækstfondens aftryk på den danske økonomi, 2013

10. juni, 2014

Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret mere end 5.000 virksomheder. I 2013 var der skabt 6.600 nye arbejdspladser i de virksomheder, der har fået finansiering fra Vækstfonden i perioden 2009-2013. Her forklarer og uddyber analysechef i Vækstfonden, Ditte Rude Moncur, analysens resultater.

Hvordan er det gået med de virksomheder, som Vækstfonden har finansieret?

Vi har medfinansieret mere end 5.000 forskellige virksomheder siden 1992. Og af dem er ca. 3.500 stadig aktive i dag med en omsætning på 51 mia. og 33.000 ansatte.

Hvilken effekt har Vækstfonden på samfundsøkonomien?

Det spørgsmål har vi forsøgt at besvare med udgangspunkt i analyser foretaget af CEBR og DAMVAD. Og vi kommer frem til, at Vækstfondens aktivitet de seneste fem år – vores lån, kautioner og investeringer – har været med til at sikre, at der i 2013 blev skabt 6.600 nye job, at BNP blev forøget med 4,5 mia. kr., mens den offentlige saldo blev forøget med 2,1 mia. kr.

Hvor præcist er dette effektmål?

At opgøre Vækstfondens effekt på samfundsøkonomien er bestemt ikke en triviel opgave. Vi kan selvfølgelig spore udviklingen i de virksomheder, som vi er med til at finansiere, og måle deres vækst. Men vi ved også, at virksomheder jo er forbundne. Og når man sætter gang i investeringsaktiviteten i en virksomhed, så vil det have en effekt på en lang række af andre virksomheder – fx fordi de er underleverandører til den pågældende virksomhed, eller fordi de har gavn af den innovation, som virksomheden bidrager til. Særligt den sidste effekt kan være meget stor, når man medfinansierer højteknologiske virksomheder. Det er derfor, at vi – udover at have opgjort aktiviteten i vores egne porteføljevirksomheder – har lænet os op ad professorerne på CEBR og konsulenthuset DAMVAD for at få et mål for de afledte effekter på økonomien.

Relativt set, hvor store er disse effekter?

Det er et godt spørgsmål. Normalt når man ser på offentlige initiativer, så vil man gerne opgøre, hvad det koster at skabe et job. Men i Vækstfonden går vi efter at få et positivt afkast på vores investeringer – det er det mest hensigtsmæssige, hvis man skal bidrage til at opbygge og understøtte et kommercielt, velfunderet marked – og det er kun et udsnit af vores låneprodukter, som er finansieret af penge fra finansloven. Ser man på Vækstfondens regnskab de seneste fem år, så har vi også haft et lille overskud på vores aktiviteter. Det betyder, at det er stort set er uden omkostninger for os at skabe de mange arbejdspladser.

Ser man på de ordninger, hvor der er en omkostning fra statens side, fx vores kautioner, så har CEBR vurderet, at jobeffekten per udgiftskrone på disse ordninger er 15 gange større end jobeffekten af offentlige investeringer generelt, fx investeringer i infrastruktur mv.

Hvad er nøglen til at skabe mest mulig effekt?

Vækstfondens formål er at være der, hvor de private tøver. Det er vores eksistensberettigelse. Vi skal fylde de huller på det finansielle markedet, der gør, at iværksættere og virksomhedsleder ikke kan finansieret deres fornuftige forretningsplaner. Og det gør vi bedst i samarbejde med markedets aktører.

En af årsagerne til, at vores aktiviteter skaber så betydelig en effekt på økonomien er netop, at vi altid investerer sammen med private aktører. Udover at det er med til at sikre, at vi understøtter markedet på en fornuftig måde, så betyder det, at vi får en god gearing på vores investeringer. For hver krone vi kommer med til virksomhederne, kommer der som minimum en krone fra en anden privat investor, et pengeinstitut mv.

Hvad er næste skridt?

Vi har nu fået sat tal på den økonomiske og jobmæssige effekt, som vores aktiviteter har. Men vi vil fortsat arbejde på at blive endnu bedre til at måle, hvilken betydning det har, at vi medfinansierer små og mellemstore virksomheder, som ellers ikke ville få adgang til den kapital, de skal bruge for at realisere deres fornuftige forretningsplaner.