Analyse:

Det danske crowdfundingmarked i 2016

28. marts, 2017

Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening har i samarbejde gennemført den første kortlægning af det danske crowdfundingmarked nogensinde.

Formålet med analysen er, at kortlægge hvor meget kapital danske virksomheder og privatpersoner har rejst via crowdfunding. Fokus er på aktiviteten på de danske platforme samt danske projekter, der har rejst kapital på enten Kickstarter eller Indiegogo. Analysen viser, at crowdfunding i Danmark er i vækst, og at danske virksomheder i 2016 rejste mere end 100 mio. kr. via crowdfunding.