Til forsiden
Catinét

Velkommen til Kom-i-gang-lån

Kom-i-gang-lån er en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning til dig, der ønsker at etablere en ny virksomhed, eller som har en virksomhed, hvis CVR-nummer er mindre end tre år gammelt.

Formålet med Kom-i-gang-lån er at gøre endnu flere iværksættere i stand til at opnå finansiering i et pengeinstitut. Som iværksætter kan du derfor låne op til 1 mio. kr., hvor staten via Vækstfonden yder en garanti på 75 pct. af lånet. Samtidig får du tilbud om rådgivning i virksomhedsstart. Du betaler en engangspræmie på 3 pct. af lånets hovedstol, men ikke nogen løbende præmie for garantien.

Vækstfonden har indtil videre indgået aftaler med en række pengeinstitutter, der tilbyder Kom-i-gang-lån som led i deres finansieringstilbud til iværksættere. Det er pengeinstituttet alene, der tager stilling til din forretningsplan og bevilger lånene. Du kan få Kom-i-gang-lån ved at henvende dig i et af disse pengeinstitutter.

 



S.T Valentin

Vækstfonden har medfinansieret S.T Valentin gennem et Kom-i-gang-lån i et pengeinstitut.

S.T Valentin
 

Fakta om KIG-lån

Kom-i-gang-lån-ordningen (KIG-ordningen) har eksisteret siden 2005 og er en kautionsordning rettet mod lån på op til 1 mio. kr. til iværksættere. Kautionen udgør 75 pct. af lånebeløbet. Siden ordningens start er der udstedt over 1.100 KIG-lån til ca. 900 virksomheder for en samlet lånevolumen på knap 415 mio. kr.